Fra en bunke klip til en fortælling: Jonnas shotliste
Jonna kom med en times optagelser fra sin forenings jubilæum og ingen rækkefølge. Her er, hvordan en enkel shotliste gav klippene en rød tråd.
LH
Lars Henningsen
5 min. læsning
Jonna og de mange klip
Jonna er frivillig i en lokal forening og havde filmet foreningens jubilæumsdag med sit eget kamera. Da hun kom til kurset, havde hun omkring en times optagelser, og hun var tilfreds med mange af billederne hver for sig. Problemet var, at de ikke hang sammen. Hun havde forsøgt at klippe dem i den rækkefølge, de var optaget, men resultatet føltes som en lang opremsning.
Jeg mødte hende i modulet om visuel sekvensering og shotliste. Hun viste mig sit udkast, og jeg bad hende først om at sige i én sætning, hvad filmen skulle handle om. Det tog hende lidt tid. Til sidst sagde hun: at de, der ikke var med, kan mærke stemningen. Den sætning blev udgangspunktet for alt det, vi gjorde bagefter.
Start med én sætning, ikke med klippene
Mange begynder i klipperen og håber, at historien viser sig. Jeg foreslår det modsatte: skriv først, hvad tilskueren skal sidde tilbage med, og se derefter på materialet. Jonnas sætning gjorde det let at sortere. Billeder af opstilling af borde og kaffekander hørte til stemningen. Lange optagelser af en tale, hvor man knap kunne høre ordene, gjorde ikke.
Vi gennemgik hele materialet og markerede hvert klip med en kort note: hvad viser det, hvor tæt er det på, og hvad bidrager det med. Det er kedeligt arbejde, men det giver overblik. Jonna opdagede, at hun næsten kun havde halvtotaler og meget få nærbilleder af hænder, ansigter og detaljer. Det forklarede, hvorfor filmen føltes flad.
Skriv filmens pointe i én sætning
Giv hvert klip en kort note om motiv og billedstørrelse
Marker, hvad der mangler, før du klipper
Shotlisten som arbejdsredskab
En shotliste er ikke kun noget, man laver før optagelsen. Jonna byggede en bagudrettet liste ud fra sit materiale og satte den op i den rækkefølge, hun ønskede at fortælle i. Hver linje fik et nummer, en billedstørrelse og en kort beskrivelse. Hun brugte et almindeligt ark i et regneark, ikke noget særligt program.
Da listen stod, kunne hun se huller og gentagelser. Tre klip viste næsten det samme: folk, der skålede. Hun beholdt det bedste og sletede resten. Til gengæld havde hun intet billede af selve ankomsten, og det kunne vi ikke lave om. Hun besluttede i stedet at åbne med et billede af en dør, der åbnes, som hun havde filmet tilfældigt.
Nummer hver linje i den ønskede rækkefølge
Notér billedstørrelse og motiv ved hvert klip
Fjern klip, der fortæller det samme to gange
Rytme og vekslen mellem billedstørrelser
Da rækkefølgen var på plads, talte vi om rytme. Jonna havde en tendens til at lade hvert klip løbe, til motivet var færdigt, og det gav en langsom og ensformig film. Jeg bad hende prøve at veksle mellem en bred indledning, et nærbillede og et mellemstort billede, som i en lille kæde. Det er ikke en regel, men en måde at give øjet noget nyt.
Hun var overrasket over, hvor meget det ændrede. Et nærbillede af en hånd, der skænker kaffe, efterfulgt af et bredt billede af rummet, fik pludselig stemningen til at træde frem. Hun klippede også enkelte klip kortere, end hun syntes var behageligt, og lod andre stå længere, hvor ansigterne fortalte noget. Det krævede, at hun så filmen igen og igen.
Hvad hun tog med sig
Resultatet blev en film på omkring fire minutter, hvor der før var næsten en time. Jonna sagde selv, at det vigtigste ikke var klipningen, men at hun havde fået en måde at tænke på: først pointen, så listen, så klippene. Hun begyndte også at planlægge næste optagelse med en kort shotliste på forhånd, så hun vidste, hvilke nærbilleder hun skulle huske.
Jeg vil ikke love, at en shotliste gør enhver film god. Den fjerner ikke dårligt lys eller rystende billeder. Men den gør det tydeligt, hvad du har, og hvad du mangler, og det er et fornuftigt sted at starte, uanset om du filmer til arbejde eller som hobby.
Planlæg nærbilleder, før du optager
Brug listen som tjekliste på selve dagen
Til dig, der sidder med din egen bunke
Har du optagelser liggende, som du ikke ved, hvad du skal stille op med, kan du lave samme øvelse. Det kræver ingen særligt udstyr, kun tid og en åben holdning til, at nogle af dine bedste billeder måske ikke passer til fortællingen. Det er ofte det sværeste: at lægge et pænt klip til side, fordi det ikke tjener historien.
I kurset arbejder vi med øvelsen på dit eget materiale, så du kan gøre det med billeder, der betyder noget for dig. Du får tilbagemelding på listen og på rækkefølgen, men valgene er dine. Jonna sagde bagefter, at hun var lidt skuffet over, hvor lidt hun kunne bruge, men glad for, at resten nu virkede.
Jonnas film blev bedre, fordi hun turde vælge fra. En shotliste hjælper dig med at se dit materiale som en række valg frem for en bunke klip. Start med én sætning om, hvad tilskueren skal mærke, skriv klippene op i den rækkefølge, du vil fortælle i, og lad listen vise, hvad der mangler. Det er et lille redskab, men det flytter tankegangen fra at optage til at fortælle.
