Fem fejl med fokus, og hvordan du undgår dem næste gang
Sofie Bruun gennemgår de fokusfejl, kursisterne oftest laver, fra autofokus der jager til skarphedsdybde der ikke passer til historien, og giver øvelser, du kan lave hjemme.
SB
Sofie Bruun
5 min. læsning
Når autofokus vælger forkert punkt
Den første fejl, jeg ser på kurset, er at lade kameraet bestemme, hvad der skal være skarpt. Autofokus er et godt værktøj, men det leder efter kontrast og nærhed, ikke efter det, din historie handler om. Resultatet er ofte en skarp baggrund og et uskarpt ansigt, og det opdager man først, når billedet er set på en stor skærm.
Løsningen er at tage valget tilbage. Brug et enkelt fokuspunkt i stedet for automatisk områdevalg, og flyt det selv hen på øjet eller på det sted i motivet, som seeren skal kigge på. Det tager et sekund mere, men du ved bagefter, hvorfor billedet er skarpt, hvor det er.
Hvis dit kamera har ansigts- eller øjenfølgning, så brug den bevidst og kontroller, at den holder fast i den rigtige person. I et interview med to personer hopper den gerne over til den forkerte, og det ser man ikke i en lille søger.
I efterårets korte dage er lyset ofte svagt, og så bliver autofokus endnu mere usikker, fordi der er mindre kontrast at arbejde med.
Vælg ét fokuspunkt selv
Placér det på øjet eller på motivets vigtigste detalje
Kontrollér skarpheden på en stor skærm, ikke kun i søgeren
Manuel fokus uden at give op for tidligt
Mange prøver manuel fokus én gang, får et uskarpt resultat og vender tilbage til autofokus for altid. Fejlen er sjældent din hånd. Den ligger oftere i, at du ikke har hjælpemidler slået til. Fokusassistent, forstørret visning og en markering af de skarpe kanter gør det langt lettere at se, hvornår ringen står rigtigt.
Start med et stillestående motiv, for eksempel en kop på et bord, og drej fokusringen langsomt frem og tilbage, indtil du kan mærke og se, hvor skarpheden topper. Gå så et skridt tilbage og gentag. Du træner både øjet og fingrene, og efter få aftener begynder du at ramme uden at tænke over det.
Når du bagefter flytter til levende motiver, så øv dig i at følge fokus, mens nogen går hen mod kameraet. Her er det helt normalt at tabe skarpheden i de første forsøg.
Slå fokusassistent eller forstørret visning til
Øv på noget, der står stille, før du følger bevægelse
Blænden åben i for mange situationer
Den næste klassiker er at skyde med helt åben blænde, fordi den bløde baggrund ser flot ud. Men skarphedsdybden bliver så smal, at kun en brøkdel af et ansigt er skarpt, og hvis motivet bevæger sig en smule, falder skarpheden væk. Det ser ikke dyrt ud, det ser ud som en fejl.
Tænk i stedet på skarphedsdybde som en beslutning om, hvad seeren skal se. Til en samtale mellem to personer kan du lukke et par trin ned, så begge er skarpe. Til et detaljebillede af hænder kan du gå tæt på og åbne, så resten falder blødt væk.
Sammenlign selv: tag samme motiv med tre forskellige blændeværdier og se billederne efter hinanden. Forskellen bliver mere tydelig end nogen forklaring.
Luk et par trin ned, når flere personer skal være skarpe
Åbn kun helt, når baggrunden bevidst skal forsvinde
At fokusere og derefter flytte kameraet
Fokus og genkomposition er en tredje fælde. Du trykker fokus på ansigtet, flytter kameraet lidt for at få en bedre billedbeskæring og trykker udløser. Ved åben blænde og kort afstand har du så flyttet skarpheden bagud, fordi afstanden til motivet har ændret sig. Skarpheden ligger nu på næsen eller ørerne i stedet for på øjnene.
Det er en lille forskydning, men den viser sig tydeligt i portrætter og i nære interviewbilleder. Den bedste vane er at komponere billedet først og derefter flytte selve fokuspunktet, så kameraet ikke skal bevæge sig efter fokuseringen.
Hvis du alligevel må låse og flytte, så hold afstanden til motivet uændret og drej kun kameraet, ikke din krop. Så er fejlen mindst mulig.
Ikke at tjekke skarpheden undervejs
Den femte fejl handler om kontrol. Mange stoler på, at det, de ser på kameraets lille skærm, er skarpt nok. Men en lille skærm tilgiver meget, og først i klipperummet opdager du, at hele serien er en anelse blød. Det er surt, især når optagelsen ikke kan gentages.
Gør det til en rutine at forstørre et billede eller en optagelse og kigge på øjnene, før du går videre. Under en længere optagelse kan du stoppe kort efter første klip og se det igennem. Det koster et minut og sparer dig for en hel dags optagelse.
Som instruktør i klipning ser jeg mange fokusfejl, der kunne være fanget på stedet. De kan ikke rettes bagefter, hvor meget man end skærper, så den bedste forebyggelse sker i optagelsessituationen.
Forstør og tjek øjnene efter de første optagelser
Brug en større skærm, når du kan
En øvelse, du kan lave en aftenstund
Sæt et motiv op ved et vindue, for eksempel en plante og en kop med lidt afstand imellem. Lav tre serier: først autofokus med automatisk område, derefter autofokus med ét valgt punkt, og til sidst manuel fokus med forstørret visning. Skift mellem åben og lukket blænde i hver serie.
Se billederne på en stor skærm og skriv for hvert af dem, hvad der er skarpt, og om det var meningen. Du vil hurtigt opdage, hvilke af de fem fejl du selv har tendens til at begå.
Gentag øvelsen med et motiv i bevægelse, for eksempel en person der går mod dig, og noter, hvor mange optagelser der holdt skarpheden hele vejen. Tallet bliver dit eget udgangspunkt, som du kan sammenligne med senere.
Tre serier: automatisk område, ét punkt, manuel
Skriv ned, hvad der er skarpt, og om det var med vilje
Fokusfejl handler sjældent om dårligt udstyr, men om manglende beslutninger. Vælg selv, hvad der skal være skarpt, brug hjælpemidlerne i kameraet, tænk over blænden som en del af fortællingen, og kontroller resultatet, mens du stadig kan optage igen. Med en enkelt øvelse om ugen mærker du forskellen efter et par uger, og du får billeder, hvor skarpheden støtter historien.
